Sakramenterne

Et sakramente (af latin: "sacer", dvs. hellig) er en hellig handling og et nådemiddel. Det hører med til sakramentets væsen, at det er Kristus selv, der har indstiftet det og ikke kirken og det gjorde Han, for at fortsætte sin frelsende gerning iblandt os. Et sakramente kan man derfor kort og godt kalde en Kristus-handling.

De troende skal være sig bevidst, at det er Jesus selv, der giver dem den nåde, der er knyttet til det sakramente, de modtager.

Den katolske Kirke har syv sakramenter

1. Dåbens sakramente

2. Firmelsens sakramente (i Folkekirken konfirmationen, er det dog ikke et sakramente)

3. Eukaristiens sakramente (i Folkekirken nadveren)

4. Forsoningens sakramente (eller skriftemålet)

5. De syges salvelses sakramente

6. Ordinationens sakramente (eller præstevielse)

7. Ægteskabets sakramente (eller bryllup)

De tre første sakramenter

Disse kaldes for indføringssakramenter (initiationssakramenter), hvilket vil sige, at de er de indledende sakramenter. Et menneske bliver kristent ved at lade sig døbe. Dåben er ligesom en dør, hvorigennem man træder ind i menighedens fællesskab og bliver medlem af kirken. Er man blevet døbt, kan man også modtage de andre sakramenter. I den unge kirke modtog katekumenerne de tre indføringssakramenter i løbet af påskenatten. Først blev katekumenerne døbt. Umiddelbart efter dåben blev de firmet og deltog for første gang i hele menighedens gudstjeneste. Og derefter modtog de den hellige kommunion. Endnu i dag er det sådan, at et menneske først er fuldt medlem af Den katolske Kirke, når det har modtaget de tre initiationssakramenter. Optages et voksent udøbt menneske i Den katolske Kirke, modtager det ligeledes alle tre initiationssakramenter i en fejring, oftest påskenat. Ved en barnedåb modtager barnet først efter nogle år firmelsens og eukaristiens sakramente.

Det fjerde og femte sakramente

Disse to kaldes også for helbredende sakramenter. De hjælper et menneske, som er såret - enten i overført betydning gennem synden eller ved at lide under en sygdom. Her styrker og helbreder De syges salvelse dette menneske i sin sygdom. I forsoningens sakramente tilgiver Jesus menneskets synder og forsoner det med Gud og dets medmennesker.

De sidste to sakramenter

Disse kaldes også for kaldets og sendelsens sakramenter. Hvert menneske er kaldet til en bestemt opgave og tjeneste i kirken. De fleste stifter familie og lever den kristne tro sammen med deres ægtefælle, børn og venner. En kristen familie er ligesom en kirke i det små og kaldes derfor ofte for en "huskirke". Andre mennesker tjener Gud som diakoner, præster eller biskopper. For hvert menneske betegner sakramenterne et vigtigt skridt på deres personlige livsvej.

www.katolsk.dk