For de ældre i Holbæk er "Skt. Elisabeths Hospital" stadig et begreb, og holbækkere af idag ved, hvad betegnelsen "Elisabeth-Centret" dækker. Men hvor mange er klar over, hvorfor ældrecentret, som blev taget i brug i 1991, hedder, som det gør? Og hvem ved, hvem dén Elisabeth er, som har givet navn til såvel det tidligere hospital som det nuværende center?
Elisabeth-navnet skriver sig tilbage til de nonner, som fra 1931-1974 drev Elisabeth-Hospitalet. Det var tyske Elisabethiner-søstre, og de havde naturligt givet deres hospital navn efter deres inspirator og værnehelgen, den i Tyskland så kendte Elisabeth af Thüringen, der levede i begyndelsen af 1200-tallet. Og bl.a. af veneration for nonnernes mangeårige indsats på stedet bevarede Holbæk kommune Elisabeth-navnet, da man i september 1991 indviede kommunens ny ældrecenter. Egentlig ganske morsomt! For det eneste, denne Elisabeth ikke oplevede, var at blive gammel. Hvem kan overbyde følgende livsløb: Fjernet fra forældre og barndomshjem, ført til udlandet og der forlovet i en alder af 4 år. Gift som 13-årig, mor til tre børn som 18-årig, enke som 19-årig, død som 24 årig!? Og hvor mange har i et livsløb på 24 år nået at være helt til tops og totalt i bund?
Fra det ungarske kongehus kom hun som lille prinsesse til slottet Wartburg i Thüringen med henblik på senere ægteskab med én af landsfyrstens sønner. Barndommen og den spæde ungdom igennem levede hun i fyrstelig luksus på den thüringske landgreves forskellige slotte (borge), men når hun med hoffet om søndagen kom ned til Eisenach for at gå i kirke, blev hun konfronteret med de livsvilkår, som var de fattiges. De fattige gjorde et dybt indtryk på hende, og tidligt solidariserede hun sig med de fattigste blandt de fattige, inspireret af den kristendomsforståelse, som Frans af Assisis munke fra Italien havde bragt over alperne. Støttet af sin mand i et lykkeligt ægteskab, men til forargelse og irritation for det øvrige hof, udøvede hun fra slottet en uhæmmet omsorg for de fattige. Da hendes mand, den nu 25-årige grev Ludwig, undervejs til deltagelse i et korstog i det hellige land blev syg og døde, og hun således blev enke, umuliggjorde hoffet hendes fortsatte forbliven på Wartburg. Sammen med sine tre små børn forlod hun slottet, 19 år gammel. Efter at have sørget for pleje til børnene i et kloster, delte hun i ét og alt de fattiges liv og satte sig ind for dem, indtil hun 24 år gammel, den 17. november 1231, døde i dét sygehus, som hun i 1227 med støtte fra franciskanerne havde haft held til at oprette i Marburg. Allerede i 1235 blev hun helgenkåret.
Den katolske menighed i Holbæk, som ligeledes bærer Elisabeths navn, havde i forbindelse med åbningen af Elisabeth-Centret lovet området en statue af Skt. Elisabeth. Men hurtigt blev det klart for menighedens styrelse, at man faktisk havde lovet mere end man kunne holde! Det viste sig nemlig umuligt at opdrive en Elisabeth-statue i de rette proportioner og i det rette materiale. For dog at holde sit løfte, greb man i menigheden til en nødudvej, som først nu åbenbares: En i kælderen stående hvid gips-statue af Skt. Therese af Lisieux blev bemalet, fik krone på og således tvangs-omdannet til og præsenteret som Skt. Elisabeth af Thüringen. Succes'en var ikke ubetinget - men alligevel har denne statue formået at gøre tjeneste i hele syv år, dog ikke uden tilbagevendende ambulant behandling fra menighedens side. På det sidste har man imidlertid måttet konstatere, at glansen i dén grad var gået, ikke af Skt. Gertrud, men af Skt. Elisabeth, og at et drastisk indgreb ikke længere kunne udskydes.
Når nøden er størst, er hjælpen nærmest! Da Elisabeth-Kirkens daværende sognepræst, p. Stephen Holm, på et tidspunkt var i Tyskland, faldt han i valfartsbyen Kevelaer over en rigtig statue af Elisabeth. I den rigtige størrelse og i et rigtigt materiale. Ét er imidlertid at falde over en statue, et andet er at falde over de midler, som skal rejses for at erhverve den. Ikke desto mindre: Elisabethiner-Søstrene i Bad Kissingen, som mange år igennem var i Holbæk, tilbød prompte at betale statuen. Således er ringen sluttet, and here you are: Siden Elisabethfesten i november 1998 prydes anlægget i Elisabeth-Centret af denne nye Elisabeth-statue. Smukt står hun midt i dét center og ved siden af dén kirke, som bærer hendes navn. Hun ser ned på en buket roser. Legenden fortæller nemlig, at hun, da hun som ganske ung "smuglede" brød fra slottet ned til de fattige i Eisenach, blev standset af folk fra hoffet og draget til ansvar for, hvad hun skjulte under sin kappe. Da hun tvunget slog kappen til side, var brødene forvandlet til roser. Således maner Skt. Elisabeth alle, som passerer hende, til at være gavmilde overfor dem, som trænger, og give gaver med samme sindelag, som når man gi'r en buket roser.
p. Stephen Holm.
Lørdag den 18. november 2006 kl. 18.00 ringede samtlige kirkeklokker - katolske såvel som protestantiske - i bispedømmet Erfurt i Thüringen. Med dem ringede samtidig de to små klokker fra den katolske kirkes tårn i Holbæk. Hvorfor? Fordi et jubilæumsår for den hellige Elisabeth skulle ringes ind- et jubilæumsår varende fra Elisabethfesten 2006 til samme fest 2007: markerende 800-året for Elisabeths fødsel i 1207.
Bispedømmet Erfurt, i hvilket Wartburg og Eisenach ligger - de vigtigste lokaliteter i Elisabeths liv - er indviet til Sankt Elisabeth, og det er sognekirken i Holbæk også! Den er den eneste katolske kirke i Danmark, der er indviet til denne betydningsfulde tyske helgeninde, og grunden er, at den i sin "ungdom" var klosterkirke for Elisabethinersøstrene fra Bad Kissingen, som fra 1931 til 1974 drev sygehus i Holbæk. Da søstrene forlod Holbæk, valgte menigheden at afhænde deres gamle, lidet smukke sognekirke, indviet til Skt. Lucius, for at overtage søstrenes moderne og lysere Elisabeth-kirke som fremtidig sognekirke.
Hvert år i november - weekenden før Krist Konges fest - fejrer Holbæk menighed festen for den hellige Elisabeth og samtidig årsdagen for deres nuværende sognekirkes indvielse, omend den dag er den 03. december. Det sker ved en festlig messe, begyndende kl. 15,30. Efter messen, som afsluttes med Te Deum og sakramental velsignelse, er det blevet mørkt, og man går i procession fra kirken ud til en statue af Skt. Elisabeth, som står i den omkringliggende park og markerer, at hele det ældrecenter, som Holbæk kommune, efter søstrenes bortrejse har opført på deres tidligere grund, af veneration for disse søstres mangeårige virke i Holbæk har fået navnet "Elisabeth-Centret". Statuen er belyst med projektører og omgivet af brændende fakler. En festlig reception i den præsentable menighedssal, stablet på benene af menighedens medlemmer, bestående af mange forskellige retter fra mange forskellige himmelstrøg, er det festlige, brede slut-element i årets Elisabeth-fest.
I anledning af jubilæumsårets åbning var alt den 18. november 2006 særlig festligt. Elisabethsøstrene fra Amager, sammen med os de eneste tilbageblevne elisabethanere i Danmark, deltog i festen. Sognepræsten gennemgik under messen Elisabeths liv ud fra den bog, som Elisabethsøstrene udgav og uddelte ved deres 100-års-jubilæum i Danmark (1995): "Sådan går det runde år", og stillede en Elisabeth-valfart den kommende sommer i udsigt. Klokken 18 blev receptions-snakken afbrudt, og et øjebliks stilhed blev iagttaget. Kirkeklokkerne ringede, og i ånden forenede vi os med bispedømmet Erfurt og sang så: "Du Wartburgs klare Stjerne, Elisabeth så blid…"
Som et led i fejringen af 800-året for hendes fødsel, helligede Holbæk menighed Grundlovsdagens fri-eftermiddag til sit sogns værnehelgen, den hellige Elisabeth af Thüringen (1207-1231), idet man foretog en menighedsudflugt til det tidligere Skt. Elisabeths hospital på Amager.
Mens Elisabethsøstrene endnu havde til huse her (1905-70), gav Carlsberg-fonden, omkring år 1930, i anledning af hospitalets 25-års-jubilæum, søstrene den gave, at man lod kunstneren Jais Nielsen (1885-1961) bemale hele hospitalets hall (3 etager) med scener fra den hellige Elisabeths liv og virke. I dag anser man disse fresker som værende Jais Nielsens betydeligste værk, hvorfor de da osse er fredede, omend hospitalet, som nu hedder Amager Hospital, ikke længere er på søstrenes hænder.
Ikke desto mindre bød hospitalet os velkomne, og ved hjælp af Jais Nielsens pragtfulde billeder fordybede vi os i Elisabeth af Thüringens liv og spiritualitet. Vi begyndte gennemgangen i hospitalets hall kl. 16.30, og blev ved til kl. 17.40. Kl. 18 rundede vi af med en festlig Elisabeth-messe i Skt. Annæ kirke. Som nævnt var eftermiddagen Holbæk menigheds arrangement, og den henvendte sig samtidig til dem, der fra den 16. til den 21. juli har tilmeldt sig den montfortanske jubilæums-valfart til Eisenach og Marburg - i Elisabeth af Thüringens fodspor. Men flere, som ønskede at tilegne sig viden om denne kvindes heroiske liv og indsigt i hendes spiritualitet var mødt op og fejrede sammen med os. Det var vi glade for.
p. Stephen Holm
Den nævnte, i udsigt stillede Elisabeth-valfart, blev virkelighed og fandt sted i den såkaldte 'industri-ferie', - med ophold de to steder, som var polerne i Elisabeths liv: Eisenach (Wartburg) og Marburg. På hjemvejen aflagde vi besøg i Elisabethsøstrenes store provinshus i Reinbek ved Hamburg. Samtlige deltagere var enige om, at de, takket være valfarten, var kommet Elisabeth nærmere.
De Vestsjællandske menigheder Slagelse, Holbæk & Kalundborg Webmaster: master@katolsk-vestsj.dk