Vor Frue Kirke i Slagelse

Kirken er opført i årene 1930-31 med montfortanerordenen som bygherre. Montfortanerne var fra Frankrig/Holland kommet til Danmark (Roskilde) i 1901, og i 1905 fik de overdraget opbygningen af en menighed i Slagelse. Ret hurtigt modnedes planen om at få bygget en rigtig kirke. Pater Quaedvlieg, som kom til Slagelse i 1920, holdt på, at det var vigtigt, at den ny kirke kom til at ligge et centralt sted i byen, men mange penge skulle samles sammen, så der gik ti år, før man kunne begynde at bygge. Den 16. maj 1931 kunne man forlade det lille kapel i Tordenskjoldsgade og indvie den ny kirke i Frederiksgade, - til Jomfru Maria, Guds Nådes Moder og Midlerinde.

Arkitekt

Kirken er bygget efter tegninger af den daværende domarkitekt i Aachen, professor J. Buchkremer, som forinden for kamillianerne havde tegnet den katolske kirke i Ålborg. Stilen er tredivernes, - med rig og tematisk anvendelse af den romanske rundbue. Nogle år senere tegnede Buchkremer den katolske kirke i Göteborg, som minder en del om vor kirke.

Kirkerummet

Består af hovedskib, sideskib og et virkeligt højkor (noget højere end skibet). Sideskibet og orgelpulpituret bæres af bornholmske granitsøjler. 

Højaltret

Højaltret i apsis er udført i sort marmor med malmdrevet tabernakeldør, flankeret af tilbedende engle. Det er et belgisk arbejde. Messinglysestagerne er lavet af et lokalt menighedsmedlem. Figurer, skåret i træ, forestillende Skt. Barbara (med kalken) og Skt. Katarina med hjulet, flankerer apsis. Celebrationsaltret midt i korrummet muliggør, at den celebrerende præst kan fejre messen, vendt mod menigheden. Det er fremstillet af elementer fra den tidligere kommunionsbænk (alterskranke) og indviet i 1984.

Maria altret

Maria altret i sideskibet, udført af gult marmor, domineres af en kopi af den pompøse, montfortanske Maria-gruppe "Regina Cordium" (Hjerternes Dronning). Originalen, udhugget af Paolo Bartolini i 1911, står i montfortanernes hovedkirke i Rom. Montfortanernes stifter, den hellige Loius-Marie Grignion de Montfort (1673-1716) knæler for Himmeldronningens trone. Sin bog om den ægte Maria-fromhed har han lagt ved tronens fod. En engel bærer et bånd med indskriften: "Jeg er helt din". Gruppen er et forsøg på billedligt at udtrykke montfortansk spiritualitet.

Døbefont

Foran Maria altret står døbefonten, som er udført i marmor.

Glasmosaikruder

Seks store glasmosaikruder gengiver vigtige "stationer" i Jomfru Marias liv. Glasmosaikkerne hører utvivlsomt til de bedste i landet, fri for al sentimentalitet og med styrke og glød i farverne. Især falder den meget kunstneriske anvendelse af den røde og blå farve i øjnene. De er tegnet af professor Rudolf Kuhn, Stuttgart, og fremstillet i Rhinlandet af firmaet H. Oidtmann, Linnich. Fra arkitektens side er de tænkt som den eneste farveudsmykning af kirkerummet.

Korsvej

Farveløse 14 korsvejsstationer (gibsrelieffer) pryder kirkens hvide vægge.

Stenfigur

Bagerst i kirken, overfor skriftestolen, ses en stenfigur af den hellige Ansgar, Danmarks apostel og bispedømmet Københavns værnehelgen. På sin hånd bærer han en model af en dansk landsbykirke.

Orgel

Orgelet, (Frobenius), anskaffet i 1967, har 4 stemmer.

Kirkeklokker

I det 28 meter høje kampanilelignende tårn, der krones af et næsten 5 meter højt, forgyldt kors, hænger tre usædvanlig klangfulde klokker, støbt i Holland og nok de smukkeste i byen. De bærer navnene på de tre personer, som stod under Jesu kors: 'Maria' (diameter 126 cm, tone E), 'Johannes' (diameter 105 cm, tone G),  Maria Magdalene (93 cm, tone A) og angiver således tonemæssigt intonationen til den store takkehymne: Te, Deum, laudamus!

Vor Frue Kirke i Slagelse er én af de smukkeste katolske kirker i Danmark. Den er sognekirke for den katolske menighed på Vestsjælland, dækkende et areal, som indeholder købstæderne Slagelse, Skælskør, Korsør (og Kalundborg). Kirken er åben i forbindelse med messer, - dog ikke om hverdagen i vinterhalvåret, hvor messer fejres i Skt. Montforts kapel over kirkens sakristi (indgang på venstre side af kirkebygningen). Herudover er forhallen normalt åben fra morgen til sent aften. For interesserede åbnes kirken (og kapellet) gerne helt. Man bedes henvende sig til præstegården bag kirken.