Nu beliggende midt i "Elisabeth-Centret", som Holbæk kommune har bygget som ældreboliger på Elisabethiner Søstrenes tidligere grund, er sognekirke for den katolske menighed i Holbæk og omegn. Men sådan har det ikke altid været, for Elisabeth Kirken har kun været sognekirke siden 1974, og begyndelsen i Holbæk blev gjort allerede i 1914.
På dét tidspunkt begyndte montfortaner præsterne fra Roskilde at holde gudstjeneste i Holbæk, og i 1916 blev et første kapel indviet. I 1918 erhvervede ordenen en tidligere logebygning på Kastanievej, som blev ombygget til kirke og præstegård. Pater Jan Wijnen, sognepræst i Holbæk gennem 25 år (1917-1942) og gennem lang tid også ordenens lokal superior, lod i 1926 denne Sankt Lucii kirke restaurere. Når man læser om den i dét festskrift, der i 1945 udkom i anledning af biskop Brems' 50 års præstejubilæum, får man indtryk af, at der nærmest har været tale om et kunstnerisk mesterværk, hvilket imidlertid langt fra var i overensstemmelse med sandheden. At kirken hverken størrelsesmæssigt eller skønhedsmæssigt levede op til, hvad man kunne ønske, manifesterede pater Wijnens efterfølger, pater Joseph Mesters, med al tydelighed, da han straks efter sin tiltrædelse i 1942 begyndte at samle penge ind til bygningaf en ny kirke. Den nye kirke, som skulle indvies til montfortanernes stifter, den hellige Louis-Marie Grignion de Montfort, blev aldrig bygget, og hovedårsagen var, at pater Mesters ikke kunne blive enig med de tyske Elisabethiner Søstre, der siden 1931 havde været i Holbæk, og som på daværende tidspunkt til kommunens udelte glæde havde optaget hospitalsdrift i det nedlagte garnisonssygehus. Søstrene ville gerne stille et grundstykke til rådighed for kirkebyggeri, men ikke det sted, hvor pater Mesters partout ville bygge.
Da den ny kirke derfor ikke blev til noget, valgte søstrene at opføre et kapel til eget brug i forbindelse med deres kloster ved hospitalet ("Søsterhuset"). Kapellet, som de naturligt som Elisabethiner Søstre indviede til deres skytshelgen, den hellige Elisabeth af Thüringen, stod færdigt i 1957. I 1974, 17 år senere, valgte søstrene, bl.a. på grund af manglende kald, at lukke deres hospital og forlade Holbæk, og den lille menighed stod nu med to kirker: den gamle sognekirke på Kastanievej og det mere moderne Elisabeth Kapel. En af dem måtte naturligvis afhændes.
Det var ikke svært at vælge. Skt. Lucii Kirke blev nedlagt, og montfortanerne afhændede bygningen. Samtidig blev Skt. Elisabeths Kapel, som søstrene ved deres afrejse, - sammen med deres kloster - kvit og frit overdrog til det danske, katolske bispedømme, "ophøjet" til sognekirke under navnet: Sankt Elisabeths Kirke. Dette er altså forklaringen på, hvordan Holbæk menighed har "forvandlet" sig fra i begyndelsen at være Skt. Lucii menighed, til siden 1974 at være Skt. Elisabeths menighed - forøvrigt den eneste menighed i Danmark, som bærer Elisabeth af Thüringens navn. I 1992, i 35-året for Elisabeth Kirkens indvielse, blev der fra Holbæk arrangeret en valfart til Wartburg (Eisenach) og Marburg - i den hellige Elisabeths fodspor.
I årene omkring 1990 er der foretaget en restaurering af Sankt Elisabeths Kirke. Alterrummets podium er blevet udbygget og seks store gulvkandelabre anskaffet. Mariastatuen til højre for altret erstatter siden 1987 en tidligere træfigur med forkerte proportioner. De noget udtryksløse korsvejsstationer blev udskiftet med fine korsvejsrelieffer, givet os af Sankt Joseph Søstrene, som havde haft dem hængende i deres store kirke i det nu nedlagte Sankt Josephs Hospital i Griffenfeldtsgade i København. Miniklokken, som hang ved sakristidøren, blev erstattet af den tidligere klokke fra kirken på Kastanievej, ligesom det elektroniske orgel fra søstrenes tid udskiftedes med et 4-stemmers positiv, der senere igen er blevet udskiftet med et bedre, placeret på et nyopført pulpitur på kirkens bagvæg over indgangsdøren (1993). Pulpiturets opførelse muliggjordes ved en pengegave fra de hollandske Karl Borromæus Søstre. Siden 1986 har de været repræsenteret i Holbæk. I forbindelse med åbningen af det ny menighedshus i "Søsterhuset" (1996), nymalede menigheden kirken ved egne kræfter, og den lidende Kristus, hængende på det store kors, som indtil da havde været blikfang midt i koret, blev udskiftet med en statue forestillende den korsfæstede og opstandne Kristus, som med åbne arme tager imod menigheden. Statuen blev givet til Holbæk af menigheden i Nyborg, som havde haft den stående på en gang ved sakristiet. Mads Wille fra Kalundborg menighed tilpassede den farvemæssigt kirkens øvrige figurer. Det gamle krucifiks hænger nu i det nyindrettede hverdagskapel, Skt. Montforts kapel, i forbindelse med sakristiet .

Fra den gamle kirke på Kastanievej stammer den store, smukke romanske døbefont, hugget i fransk kalksten. I 1996 er den blevet retteligt placeret ved kirkens indgang. Seks kultegninger, som Benediktinerinderne i København (Sr. Gabrielle) på et tidspunkt tegnede til Sankt Elisabeths Hospital i Holbæk, hænger nu rundt omkring i menighedshuset med undtagelse af to billeder, som findes i kirken: Den hellige Louis-Marie de Montfort (1673-1716), montfortanernes stifter, ses til højre for altret, og i våbenhuset vor kirkes værnehelgen, den hellige Elisabeth af Thüringen (1207-31), som giver de sultne at spise. På orgelpulpituret står en statue af hende, forestillende det såkaldte rosenunder. Til venstre for altret ses et lille billede af den hellige Frans af Assisi (1181-1226), hvis spiritualitet blev af afgørende betydning for Elisabeth af Thüringens liv og virke.
En tilgået arv fra et medlem af den katolske menighed i Holbæk, støttet af en anden arv til kirken, muliggjorde anskaffelse af en ny kirkeklokke, som i foråret 2000 blev ophængt i kirkens nyrestaurerede, forstærkede spir (tagrytter), smukt istandgjort af smedemester Fritz Rasmussen, Holbæk Ny Maskinværksted. Den nye klokke, støbt i Frankrig, bærer missionspræsten Louis-Marie de Montforts navn (diameter 52 cm). Den benyttes nu til den daglige ringning og vil således vedvarende vidne om, at det var Montfortanerordenen, som i 1914 bragte den katolske kirke tilbage til Holbæk og siden har betjent menigheden. Den oprindelige, ret lille klokke (diameter 35 cm), støbt i Tyskland, bærende Elisabeth af Thüringens navn, stammer fra Elisabethiner Søstrenes tid. Ringemaskinen til denne klokke var efter ca. 40 års trofast indsats blevet både utidssvarende og nedslidt, og da klokkens ophængning i kirkespiret heller ikke var helt heldig, er den blevet nyophængt. Og to ny ringemaskiner er blevet installeret.
Sammenlignet med ringeklokkerne i byens Skt. Nicolai Kirke kan Skt. Elisabeth Kirken kun fremvise små klokker, men de passer til den lille kirke og menigheden kan glæde sig over dem på samme måde som den glæder sig over inde i kirken at kunne nyde et par slag fra klokken fra den gamle sognekirke på Kastanievej. Denne klokke er ophængt i alterrummet og markerer hver gudstjenestes begyndelse.
p. Stephen Holm
De Vestsjællandske menigheder Slagelse, Holbæk & Kalundborg Webmaster: master@katolsk-vestsj.dk