Katolsk praksis

En katolik, der tilflytter et nyt sogn - fra ind- eller udland - bør snarest muligt opsøge sognepræsten for at lære sin nye menighed at kende og forhåbentlig snart føle sig hjemme i den. Der er brug for alles talenter og indsats i en menighed. Hvis du ikke allerede er registreret i bispedømmets centrale medlemsregister, bedes du venligst lade dig registrere hos sognepræsten.

Søn- og påbudte helligdage

Fra apostlenes dage har man fejret søndagen som Herrens Dag, til minde om hans lidelse, død og opstandelse. Det har derfor altid været en forpligtelse at helligholde denne dag ved at deltage i messen og ved at afholde sig fra alt, hvad der hindrer gudsdyrkelsen og sindets og legemets hvile. I messen samler den opstandne Herre sine brødre og søstre, taler til dem, giver sig selv til dem, fører dem frem for Faderen i Helligånden og inddrager dem i sit frelsende offer. Messen er centrum i Guds folks og den enkeltes liv.

Messen er Guds folks lokale familiesammenkomst. Der skal derfor være en alvorlig grund til ikke at deltage i messen. En messe lørdag aften gælder som søndagsmesse.

I Danmark er desuden juledag og Kristi himmelfartsdag påbudte helligdage.

Bodsdage og bodstid

Alle fredage og hele fastetiden fra askeonsdag til langfredag er bodsdage.

Bod er en vigtig bestanddel af et ægte kristent liv, fordi Jesus opfordrer os til stadig omvendelse. Bod handler om at ransage sin egen livsholdning og bringe den i overensstemmelse med buddet om at elske Gud og næsten. Man kan øve bod på forskellige måde, f.eks. ved at afholde sig fra kødspiser (abstinens), anden form for spise el. drikke som kaffe, øl, alkohol, fra tobak og lignende nydelsesmidler, fra fjernsyn og ved at faste, dvs. reducere mængden af det, man spiser eller ved slet ikke at spise. Til disse bodsøvelser bør der føjes særlige kærlighedsgerninger og fromhedsøvelser, og endelig bør man yde en ekstra indsats for trofast at opfylde sine daglige forpligtelser.

Alle der fyldt 14 år, er forpligtet til at øve en eller anden form for afholdenhed på alle fredage som ovenfor beskrevet, hvis ikke de falder på en højtid. På askeonsdag og langfredag er alle fra 14 år og opefter forpligtet til at afholde sig fra kød. Alle, der er fyldt 18 år, og indtil de fylder 59 år, er desuden forpligtet til at faste askeonsdag og langfredag.

At faste betyder, at man højst spiser ét fuldt, men enkelt måltid om dagen og lader de øvrige måltider være et minimum, hvis ikke man helt undlader dem.

Nadverfaste

Reglerne for faste forud for modtagelse af den hellige kommunion er følgende:

1. Man skal afholde sig fra at spise og drikke (bortset fra vand og medicin) den sidste time inden modtagelsen af kommunionen.

2. Syge og ældre samt dem, der plejer dem, kan modtage kommunionen uden at være fastende.

Kommunion flere gange på samme dag

Det er muligt at gå til kommunion to gange på samme dag, hvis det anden gang sker under en messe.

Påskekommunion

Alle, der har modtaget den første hellige kommunion, er forpligtet til mindst en gang om året at gå til kommunion. Det bør normalt være i påsketiden, hvor Kirken på en særlig højtidelig måde fejrer Kristi lidelse, død og opstandelse, vor frelses mysterium, der er nærværende i den hellige messe.

Gaver, kollekter og indsamlinger

På søn- og helligdage optages kollekter under messen, som de troendes offergave til den lokale menighed. Ved særlige lejligheder optages der kollekter til andre formål uden for menigheden.

Kirkelige handlinger koster ikke noget i sig selv; men det anbefales at give en gave til kirken, der som minimum kunne være 200 kr. ved dåb og 1000 kr. ved bryllup. Ved begravelse og bisættelse kan der imidlertid opkræves fra 1000 kr. til 1500 kr., ligesom kirken derudover kan opkræve et beløb til dækning af faktiske udgifter (organist, sangere, kørsel e.l.)

Man betaler normalt et beløb på 100 kr. (messestipendium) til præsten, hvis man ønsker at få læst messe for et bestemt anliggende.

Det er vigtigt, at man i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger ikke opfatter beløbet som betaling, men som gave. De frivillige gaver kan ikke erstatte kirkeskatten, som alle katolikker er forpligtet til at betale.

Katolsk kristendomsundervisning og skolegang

Der findes en del katolske skoler og nogle katolske børnehaver i Danmark. (Se på katolsk.dk). I de katolske skoler søger man at skabe et kristent miljø og give en tidssvarende kristendomsundervisning.

Selv om der er offentlige tilskud til de katolske skoler og børnehaver, skal der dog betales en vis skoleafgift, forskellig for de forskellige skoler. Skolerne har mulighed for at nedsætte denne afgift i tilfælde, hvor dette skønnes rimeligt.

Katolske børn, der går i ikke-katolske skoler, bør følge den katolske kristendomsundervisning i sognet. I nogle sogne tilbydes denne undervisning allerede i børnehavealderen.

Kirkeskat

Den katolske Kirke i Danmark modtager ikke direkte økonomisk hjælp fra staten. Den er afhængig af sine medlemmers bidrag. Dette gælder både bispedømmet og den enkelte menighed. Det er en alvorlig moralsk forpligtelse for enhver katolik at yde et fast bidrag til Kirken. I bispedømmet findes en fælles kirkeskatteordning, hvor man forpligter sig til årligt at betale en bestemt procent af sin indtægt, som for 2014 er mindst 1%, el. et fast beløb svarende hertil, hvoraf 60% går til ens menighed og 25% går til dækning af udgifter til præsterne og 15 % går til bispedømmets fælles aktiviteter. Er man medlem af kirkeskatteordningen kan man efter gældende regler fratrække beløbet på sin selvangivelse.

En katolik skal ikke betale kirkeskat til Folkekirken.

I egen interesse bør man undersøge, om man alligevel gør det; især unge, tilflyttere fra udlandet og konvertitter skal være opmærksomme på dette. Det vil fremgå af årsopgørelsen fra skattevæsenet. Sognepræsten kan om fornødent udstede en erklæring til skattemyndighederne om, at man er medlem af Den katolske Kirke, så man bliver fritaget for at betale skat til Folkekirken. Man kan få godtgjort en sådan skat for de sidste 10 år, såfremt man i denne periode ikke var medlem af Folkekirken. Har man ikke ydet et fast bidrag til Den katolske Kirke i samme periode, er det rimeligt, at det godtgjorte beløb tilfalder Den katolske Kirke i stedet for.

Fødsel

Skal anmeldes til myndighederne inden 14 dage. Hvis barnets mor bor uden for Sønderjylland, skal forældrene anmelde fødslen til det folkekirkesogn, hvor fødslen har fundet sted, hvis ingen jordemoder har medvirket ved fødslen. Har en jordemoder medvirket, anmelder jordemoderen fødslen. Bor barnets mor i Sønderjylland, skal forældrene anmelde fødslen til kommunen.

Hvis barnets mor har bopæl i udlandet, men føder i Danmark, skal forældrene anmelde fødslen til folkekirkesognet, hvor fødslen har fundet sted, eller til kommunen, hvis fødslen har fundet sted i Sønderjylland. Anmeldelsesblanket fås hos jordemoderen eller kan printes ud, se i øvrigt ’personregistrering.dk’. Forældrenes fødsels- og dåbsattest (evt. navneattest), samt vielsesattest, hvis de er gift, skal vedlægges anmeldelsen.

Navngivelse

Kan ske enten ved anmeldelse til det katolske bopælssogn (hvis det er en anerkendt menighed) eller ved dåb.

I Sønderjylland skal navngivelse altid ske ved anmeldelse til personregisterføreren (folkeregistret) inden dåben. Et barn skal navngives indenfor 6 måneder.

Navneændring

Sker ved henvendelse til den menighed, hvor personen er navngivet/døbt eller til bopælskommunen. Er man fødselsregistreret i Sønderjylland, skal man henvende sig til kommunen, hvor ens fødsel er registreret. Der henvises i øvrigt til ’personregistrering.dk’, som mere detaljeret oplyser om betingelser, fremgangsmåde og betaling. Blanket hentes på ’personregistrering.dk’.

Navneændring for personer af ikke-dansk herkomst

Men med fast bopæl i Danmark kan ske ved henvendelse til præsten i ens bopælsmenighed. Blanket hentes på ’personregistrering.dk’.

Navneændring på bryllupsdagen

Den tidligere praksis, at man kan antage sin ægtefælles efternavn i forbindelse med vielsen, er afskaffet med den nye navnelov, der trådte i kraft den 1. april 2006. Det er dog stadig muligt at antage sin ægtefælles efternavn med virkning fra vielsesdagen, men der skal ansøges herom på en særlig blanket, som hentes på ’personregistrering.dk’ (obligatorisk), hos præsten (ministerialbogsføreren) i den katolske menighed, hvor man er blevet døbt/navngivet. En ikke-katolsk ægtefælle skal henvende sig til det folkekirkesogn, hvor han eller hun bor. Er man født i Sønderjylland, henvender man sig i den kommune, hvor man er fødselsregistreret. Ansøgning om navneændring på bryllupsdagen kan også afleveres i den kommune, hvor ægteskabsbetingelserne skal prøves inden vielsen.

Det centrale medlemsregister

Den katolske Kirke i Danmark har et elektronisk medlemsregister over alle medlemmer med oplysning om bl.a. deres navn, adresse, fødselsdato og eventuelt cpr-nummer. Ifølge registerloven er man berettiget til at få oplyst, hvilke data, bispedømmet har om en selv. Henvendelse kan ske enten til sognet eller til katolske bispekontor. Med henblik på en mulig offentlig inddrivelse af kirkeskat (ligesom i Folkekirken) og for via CPR-registret at kunne ajourføre adresser er det nødvendigt, at katolikkerne giver tilladelse til at registrere deres og deres evt. mindreårige børns cpr-nummer.

Det kan ske ved at udfylde en særlig blanket, som kan fås på sognekontoret eller printes fra Kirkens hjemmeside. Oplysningerne i medlemsregistret er strengt fortrolige.

www.katolsk.dk