Skt. Mariæ Kirke i Kalundborg

 

De montfortanerpræster, der i 1905 sendtes fra Roskilde til Slagelse for at

opbygge en menighed på Vestsjælland, begyndte allerede fra 1912 at holde

periodisk gudstjeneste forskellige steder i Kalundborg. Det var dog først efter,

at den store, smukke sognekirke i Slagelse var blevet bygget og i 1931 var

blevet indviet, at montfortanerne ved pater Johannes Quaedvlieg barslede med

byggeplaner, også i Kalundborg. Pater Quaedvlieg erhvervede den meget

smukke "top" af Lundemarken, idet han hér opkøbte de bedste grundstykker.

Han havde fantastiske planer: En stor, smuk kirke, en menighedssal, en præstegård med plads til to præster og, - det skulle komme senere: institutioner, ledet af montfortanersøstre, de såkaldte "Visdommens Døtre".

 

Arkitekt

Hverken den store kirke eller institutionerne blev virkelighed. Men hvad der blev opført, var menighedssal og præstegård med plads til de to præster, - efter tegninger af arkitekt Gundelach-Petersen, som også har tegnet Ingeniørernes Hus i København.

 

Kirkerummet

Menighedssalen, der siden sin opførelse og sin indvielse som kirke den 12. september 1937 trofast har fungeret som den lille menigheds kirke, fremviser idag ikke så få smukke ting. Først og fremmest kan nævnes den harmoniske helhed af alter, læsepult og korstole, altsammen holdt i lyst træ. Altret kom til Kalundborg i 1974, - fra Holbæk, hvor det en kort tid havde stået i Skt. Lucii Kirke, som på daværende tidspunkt var blevet overflødig og derfor solgt til andet formål. Fra Holbæk kom også korsvejen, (14 billedrelieffer, visende Kristi lidelseshistorie), som oprindelig havde hængt i Skt. Laurentii Kirke i Roskilde. Det ny alter erstattede et tidligere, der havde været placeret helt tilbage i koret. Op mod kirkejubilæet i 1987 fik snedkermester Søren Jacobsen i Kalundborg dén opgave, efter sognepræstens tegninger, at fremstille læsepult (ambo) og korstole, svarende til altrets stil. Bagvæggen i koret domineres af et stort krucifiks, som har hængt der siden kirkens indvielse. Det er fremstillet af billedhuggeren og kunstmaleren J. Windfeld-Schmidt. Da Visdomsdøtrene i 1991 lukkede deres hospital og kapel i Roskilde, fik vor lille kirke søstrenes gedigne kirkebænke, ligesom et femstemmigt orgel, der var blevet tilovers i en midtjysk landsbykirke, blev erhvervet og opstillet i det ene af de to små kapeller bagerst i vor kirke.

 

Monfort statue

I et andet kapel gives plads for en statue af den hellige Louis-Marie de Montfort, - med krucifiks i hånden og rosenkrans under armen, to vigtige poler i Montforts missionsvirksomhed.

 

 

 

 

 

 

 

Egetræsstatue af Jomfru Maria

Mange mennesker mener, at kirkerummets fornemste pryd er den meget smukt udskårne egetræsstatue af Jomfru Maria med Jesusbarnet. Den er placeret til højre for koret.

 

En ukendt billedskærer fra Schwartzwald i Sydtyskland har udført arbejdet på bestilling. Statuen bærer inskriptionen "Vor Frue af Refsnæs", - til trods for, at den er skåret efter en lille reproduktion af Botticellis kendte maleri " Maria med barnet", der hænger på Louvre i Paris. Dette lille billede var nemlig vedlagt bestillingen, som var afgivet af en katolsk Kalundborg-dame, som havde en særlig forkærlighed netop for dette billede. Da statuen i 1910 kom hertil, drev hun en mindre pension, "Quisisana", der lå ved Kalundborg fjord, ikke langt fra Kysthospitalet. Til pensionen hørte en strandgrund, hvor fruen, helt nede ved vandet, lod bygge en stengrotte. I denne grotte blev statuen stillet op, og efterhånden blev her et lille valfartssted. Men vinteren 1922 var for hård ved grotten, for den forsvandt i fjordens bølger. Heldigvis var statuen et par dage tidligere bragt i sikkerhed i pensionens lille huskapel, hvor den forblev, indtil kirken på Lundemarken i 1937 blev indviet. Siden har den haft sin plads hér.

 

Glasmaleri

Glasmaleriet over indgangsdøren er fremstillet af kunstmaleren J. Windfeld-Schmidt. Det er en efterligning af kunstneren Piet Gerrits arbejde i montfortanernes kirke i det bibelske friluftspanorama ved Nijmegen i Holland.

I billedets mylder af motiver kan man læse så at sige hele bibelen. Kærneteksten er l. mosebog, 3,15. "Jeg sætter fjendskab mellem slangen og kvinden!": Under kundskabens træ, hvis blade vissent og døde hænger nedad, står, mellem torne og tidsler, det første, skyldbetyngede menneske-par Adam og Eva. Bag dem rejser sig Golgathas klippe med korset som livets træ, med grene, der frodigt vokser opad. I dette friske løv hænger den på én gang døende og sejrende Kristus, som hengiver sig til Faderen. Og ved korset står Kristi moder Maria, - altså den ny Adam og den ny Eva. Regnbuen minder os om Guds pagt med menneskene, tilgivelsens og fredens pagt. Under regnbuen knæler de fire store patriarker: Abraham, Isak, Jakob og Josef, og de fire store profeter Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel,- længselsfuldt bedende om, at Gud vil indfri sit paradisløfte. Grupperet udenom hovedmotivet ses bibelens fire store moder-skikkelser: Sara, Rebekka, Hannah og Elisabeth.

 

Opstilling af kirkens inventar

Den liturgivenlige opstilling af kirkens inventar, hvor bænkene er opstillet i en ellipseform og hvor alter og læsepult er opstillet i ellipsens brændpunkter og med døbefont og påskelys i dens midte er blevet realiseret i sommeren 1999.

 

Skt. Mariæ Kirke i Kalundborg, er blevet et gudstjenesterum, hvor menighedsfællesskabet nu muliggøres af en ellipseformet stole/bænke-opstilling, og hvor præsten, der 'in persona Christi' er eukaristiens leder, er placeret i ellipsens midterakse, - med døbefont og påskelys i ellipsens midterpunkt: "Hvor to eller tre er forsamlede i mit navn, er jeg tilstede midt iblandt dem". I ellipsens to brændpunkter, og således samtidig i midteraksen, er henholdsvis alter og ambo placeret. Således fremgår det soleklart, at ordets og bordets liturgi virkelig er to ligeværdige størrelser. Når ordet forkyndes i ellipsens ene brændpunkt, vender lektor front mod såvel menighed som gejstlighed. Ved bordets tjeneste i ellipsens andet brændpunkt, vender præsten front mod menigheden, som han selv og altertjenerne allerede ér en del af.

 

De fleste i menigheden er begejstrede, andre er tilfredse, ingen har ytret mishag.

 

 

 

 

 

 

© De Vestsjællandske menigheder Slagelse, Holbæk & Kalundborg Webmaster: master@katolsk-vestsj.dk